Historier fra hele verden

Verden uden for Danmark og Skandinavien rummer andre historier end dem om krig, sport og politik. Danske og skandinaviske virksomheder eksporterer årligt for millioner af Euro til resten af verden og beskæftiger hundredetusindvis af mennesker over hele kloden.

Årsagen er simpel. Uden adgang til store globale markeder har dansk og skandinavisk erhvervsliv ikke en chance for at overleve konkurrencen i en verden, der bliver mindre og mindre. Derfor fortæller vi historierne fra den del af tilværelsen, som har med arbejde, teknologi og forretning at gøre - fra et globalt perspektiv.

Historier man kan blive klogere af

Siden 2002 har Mindframe været et dansk kommunikationsfirma med base i Europa og aktiviteter over hele verden. Vi har besøgt danske og skandinaviske virksomheder i fjerne egne som Japan, Brasilien og Argentina og naturligvis også tættere på - blandt andet i Tyskland og Spanien. Vores mål er at fortælle læringshistorier, der ikke blot kritiserer, men i stedet videregiver erfaringer og byder på løsninger og nye ideer.

Mindframe har en baggrund i IT-journalistik og public relations og kombinerer kommunikationsværktøjer, teknologisk viden og kreativ tænkning. Firmaet tilbyder journalistik drevet frem af nerve og indsigt til magasiner, aviser såvel som til kommercielle kunder.